in

Gin&Tonic-Torsdag: Helt klassisk

Gin&Tonic-Torsdag
Gin&Tonic-Torsdag - Billede af Studio Naae

Den Klassiske Gin&Tonic

Velkommen til Gin&Tonic-Torsdag. Her vil du hver torsdag kunne få inspiration til, hvordan du kan mixe din G&T. I dag skal vi snakke om en helt tradtionelt, men meget smagfuld variation af Gin&Tonic. Drinken forberedes ganske simpelt i 3 enkelte steps. Det eneste du skal bruge er Gin, Tonic, lime og et glas. Smagen er så simpel og elegant, og vi garanterer, at du vil blive forelsket i den efter første tår.

Lær at lav en Mojito, som sparker røv!

Gin og Tonic stammer oprindeligt fra Indien. Her drak den britiske hær Tonic for at undgå Malaria. Tonic vand indeholder stoffet Kenin, som dengang blev brugt mod Malaria. For nemmere at få Tonic vanden ned, blandede de engelske soldater Tonic’en op med lime og gin. Deraf Gin&Tonic.

Gin&Tonic kan nydes til enhver anledning, men drinken gør det bedst serveret kold – På en varm sommerdag! I dag skal du præsenteres for en udsøgt, men ellers helt grundlæggende og klassisk variant af Gin&Tonic drinken. Brug denne opskrift hvis du er på stranden, sidder på terrassen, eller med et do-it-yourself bar tema.

Forsøg dig med en Jägerbomb.

Ingredienser

  • 1 del Gin
  • 2-3 dele Tonic. Brug en tonic af god kvalitet uden for meget sukker. F.eks. FeverTree eller Thomas Henry.
  • 1 stykke limeskal
  • Masser af is

Udstyr

  • En Gin&Tonic serveres traditionelt i et Highball-glas

Fremgangsmåde

  1. Hæld is og gin i glasset. Omrør godt. Dette er vigtigt for at få ginen til at frigive dens krydrede urtesmag. Det giver samtidig også ginen den korrekte temperatur. Så rør godt.
  2. Tilsæt tonic
  3. Tag den afskårede limeskal og vrid den over glasset. Limens naturlige aromaer giver drinken en frisk fornemmelse. Og så er det langt mere effektivt at bruge skallen frem for en skive lime.

Glædelig G&T-Torsdag!

Håber i får en helt fantastisk G&T-torsdag.

Læs med næste torsdag, hvor vi introducerer en mere kontroversiel Gin&Tonic.

Mere Gin. Mere Tonic..

Fortnite Drukspil

Fortnite Drukspil

Troldmand Drukspil

Troldmand Drukspil